Hawraa — mor til en lille skumfidus
Man har en idé om, hvad der sker med ens krop under en graviditet og efter.
… but really, you don’t. Eller det var i hvert fald min erfaring. Alt ændrede sig for mig. Og lige da jeg fødte min søn, Viktor, var det som om, at jeg faktisk mistede lidt kontakten til min krop.
Så jeg søgte og søgte på nettet. Så forskellige videoer på nettet og Instagram. Opskrifter på hvordan jeg landede en stærk krop efter at have født; stram din mave op på 6 uger osv. osv. Det var enormt usundt for mig, da jeg kun blev mere og mere ked af det.
Så faldt jeg over Mehrnoush. Hendes budskab, hendes historie og ikke mindst hendes styrke. En person jeg faktisk havde behov for at være omkring efter at have født en lille dreng.
Fra dag 1 forstod jeg, hvad Mehrnoush ville; og det var at styrke mig inde fra - altså få ordentligt fat. Nemlig få opbygget fundamentet. Og kort sagt, jeg har faktisk aldrig følt mig stærkere. Og det er ikke kun muskel-wise. Jeg føler mig stærk nok til at påtage mig dagens strabadser samtidig med, at jeg føler mig stærk og fit for fight. Og det er virkelig en fed følelse.
Mehrnoush lytter og forstår og tager hensyn til de forskellige dage, som man går igennem som mor til en lille én, men hun rykker også ved én! Jeg har for eksempel aldrig kunne tage 10 armbøjninger - heller ikke før jeg fødte Viktor. Men step by step, har Mehrnoush hjulpet mig med, at oparbejde en styrke, så jeg faktisk kan lave armbøjninger samtidig med, at jeg har styr på resten af kroppen.
Og sidste nævnte er nok det vigtigste at fremhæve! At Mehrnoush er der! Fysisk og mentalt. Hun har ikke kun hjulpet mig med at styrke min krop efter en graviditet, men Mehrnoush har vejledt, lyttet og givet en krammer, når tårerne har trillet og ingen andre forstår ens frustrationer.
Så tak til min mand for at give mig den bedste barselsgave. Nemlig en investering i min krop, som jeg skal bære rundt på resten af livet.
Og TAK Mehrnoush. Du har sat præg på min landevej her i livet. Og gjort genoptræningen efter en graviditet sjov og udfordrende. Og tak fordi du deler din skønne personlighed med os. Og sidst men ikke mindst, tak for multitasking af at se til min lille søn, imens du ser mig knokle igennem. Bare TAK!