Anne mor til 2 skønne unger, vesterbro
Jeg fik anbefalet Mehrnoush af en fra min mødregruppe, og konceptet tiltalte mig med det samme. Jeg ville gerne i form igen efter 2 graviditeter, men det var også vigtigt for mig, at min baby var velkommen til træningen. Hos Mehrnoush får jeg det hele: En super engageret og fagligt dygtig personlig træner, der samtidig elsker børn 🙂
Jeg er meget privat, hvad angår min træning, og jeg har aldrig følt mig tilpas i et normalt træningscenter. Hos Mehrnoush træner jeg helt alene, og Mehrnoush er der 100 % for mig i 60 minutter. Jeg bliver guidet igennem alle øvelserne, og der er tid til at finjustere mit program løbende. Det er meget motiverende, at man hurtigt ser resultater, og man kan altid spørge Mehrnoush om gode ideer til nye øvelser, kostråd mm.
Hos Mehrnoush får jeg hele pakken i trygge omgivelser for både min baby og jeg.
Da jeg den første måned trænede hele tre gange om ugen, kunne jeg hurtigt se resultater. På bare 4 uger forbedrede jeg mit kondital markant og gik ned i vægt. Men vigtigst af alt har jeg fået selvtilliden tilbage og har fundet ud af, at styrketræning i trygge omgivelser er rigtigt sjovt!
Og så er det dejligt, at have min pige med til træning. I studiet er der både babyseng og masser af legetøj, og hvis ens barn skal have mad eller en flaske undervejs, så holder man bare en lille pause i træningen. Min datter elsker at kravle rundt på gulvet og inspicere de mange spændende ting, og hvis det hele en sjældent gang bliver for meget, så er Mehrnoush den bedste babysitter. Hun går sågar gerne rundt med ens baby i sin bæresele :-). Man har derfor ikke dårlig samvittighed over at tage sit barn med til træning, da både mor og barn føler sig meget velkomne.