Rectus diastase er moderne

For ca. 15 år siden var der stort set ingen, der vidste, at mavemusklerne deler sig under en graviditet, og at de gener man levede med efterfølgende, kunne skyldes at de ikke havde samlet sig igen.

Nu er delte mavemuskler, eller det medicinske navn Rectus Diastase - herfra RD - på alles tunger, hvilket på sin vis er godt.

Det uheldige, som jeg ser det, er, at mange af de råd og træningsøvelser, der findes, er baseret på en forældet viden om RD. Desuden oplever jeg, at en stor del af de informationer, der er tilgængelige på nettet, skaber unødig frygt for kvinder, der egentlig ikke har noget at frygte.

Jeg har allerede skrevet en generel beskrivelse om delte mavemuskler,  du kan læse HER inden du læser videre.

Hvis du allerede har fint styr på, hvad betegnelsen rectus diastase dækker over, så lad os fortsætte... 

Du er sikkert faldet over utallige programmer, der lover, at 4 specifikke øvelser er gode for RD eller heler din RD. Men der er egentlig ikke 1, 2, 3 eller 4 famøse maveøvelser, der bare sådan videre heler eller samler dine mavemuskler igen. Der er mange andre kriterier, der skal overvejes og tages i betragtning. 

Disse er bl.a. din kropsholdning (er der variation), din vejrtrækning (kronisk overfladisk eller holder du vejret oft, når du er udfordret), og hvordan du fordeler tryk i din maveregion,  bevidst eller ubevidst. 

Helt uden at vi lægger mærke til det, er vores organer og mavemuskler nemlig i konstant bevægelse og yder hele tiden små tryk på hinanden. Men hvis du eksempelvis har en vane med at gå og suge maven ind, eller hvis du holder vejret, hver gang du skal løfte dit barn, så lægger du ekstra tryk på dine organer. Dine organer yder derved tryk på dine mavemuskler og senerne her imellem og således forøges eller holdes en RD åben. 

Noget andet, der også spiller en stor rolle for din heling, er, om du har god kontakt til alle muskler og sener i din kropskerne. For hvordan skal du kunne træne muskler op, din hjerne ikke har forbindelse til? Svaret er, det kan du ikke. Du skal arbejde på at skabe en forbindelse først. 

Dernæst, så er det slet slet slet ikke sikkert, at du vil have gavn af at "lukke" mellemrummet i din RD. Årsagerne til RD er mange og meget individuelle fra person til person. I mange tilfælde skaber en lukning af RD større dysfunktion i senen (Linea Alba) der sidder mellem musklerne. 

Forestil dig en elastik, der har en fin elasticitet. Når du så hiver i hver ende og giver slip igen, så vender elastikken tilbage til sin originale form, ik'? 

Forestil dig så, at elastikken er blevet træt og hænger løst mellem dine fingre. Når du så prøver at få elastikken til at trække sig sammen igen bliver den blot rynket.

Forestil dig så nu, at den trætte elastik er senen Linea Alba mellem dine delte mavemuskler. Vil denne uelastiske struktur kunne støtte dine indre organer og samtidig give dig en flad mave? Desværre ikke! Så det er altså slet ikke sikkert, at du skal arbejde på at “lukke hullet”, men snarere arbejde på at skabe de rigtige forudsætninger for en velfungerende Linea Alba.

Her forneden kan du endvidere læse, hvad "Rectus Diastase guruen" Diane Lee fortalte mig om Rectus Diastase, og som hun har givet mig lov at dele med jer.

“…the social media and non-evidence based material on DRA (and even some of the evidence) is confusing because the lateral abdominal wall has been shown by many studies now to actually INCREASE the width of the inter-recti or linea alba and while some consider this a bad thing we (myself and Prof. Paul Hodges) don't.  If you don't have the luxury of working with real-time ultrasound when the lateral abdominal wall is working well (both deep and superficial systems) it appears like the DRA has closed because you can't distort the LA or pull the RAs apart - there is no doming.  What has actually happened is that the LA has been pulled taut such that forces can transfer from the left to right sides of the abdomen and this is a good thing and the desirable thing both for form and function of the abdominal wall.  The Tupler technique trains TrA (aggressively) but the belting is based on faulty anatomy and is not a good idea.  People improve with this approach IF they have dysynergies of abdominal wall recruitment and a functional DRA. In other words when the lateral abdominal wall works as it should it tenses the LA, the belly lifts and flattens, looks better and performs better.  Those who cannot generate tension in the LA with the lateral abdominal wall will not be able to stability the joints of either their pelvis, low back or low thorax depending on where the myofascial deficit is”

Jeg håber, at denne artikel hjælper dig godt videre i din søgen. Hvis du har brug for hjælp til træning, der er tilpasset dig og dit behov, så kontakt mig endelig!!!