Ondt i knæet, hvad må jeg?

Jeg burde egentlig ikke kunne det hér (pistol squats)

I hvert fald ikke, hvis jeg havde valgt at tro på lægerne. De sagde nemlig, at mit knæ ikke ville være funktionel uden en operation.

Jeg havde tilbragt 3 måneder med mit ben i en donjoy og havde ikke lavet ret meget andet end at sidde i min sofa og male.

Det var efter et heftigt fald på ski, hvor mit korsbånd var revet over, min menisk var revnet og mine ledbånd var forstrukket.

Jeg er heldigvis en kylling, når det kommer til operationer, og jeg ville for alt i verden gerne undgå kirurgens kniv i mit knæ.

En second opinion hos en privat læge gav mig mod på at prøve noget andet først. Han mente at jeg ville kunne træne mit knæ op i stedet for en operation. Og det valgte jeg at tro på, selvom at jeg dybest inde ikke troede på ham. Men nu når jeg var så bange for en operation, så havde jeg egentlig ikke meget at miste, ved at vente i lidt tid og arbejde på mit knæ.

Det tager langt tid at ændre en overbevisning, man er blevet opdraget i at tro på hele livet.

Vi er alle bio-psyko-sociale væsener. Det vil sige, at vores sygdomstilstand meget ofte er forbundet med det vi får at vide fra vores omgivelser. Og når en person med autoritet -så som en læge, siger at vi ikke kan og at vi ikke må, er det naturligt at vi oplever vores sygdomstilstand som meget faretruende.

Derfor vil vi gerne skåne og beskytte det væv i vores krop fra yderligere skade. Meget naturligt og forståeligt. 

Det er dog også uheldigt, for det er netop denne adfærd, der fremmer vores sygdom og ikke sygdommen i sig selv. Især når det gælder skader / sygdomme, der er i vores led og muskler. 

For her vil korrekt brug af led og muskler,  med en god belastning, fremme heling og styrke samt eliminere det, som vi opfatter som sygdom og skade.

Jeg er taknemmelig for at jeg fandt en læge, der "der gav mig tilladelse" til at vælge en operation fra og genskabe tillid til min krop. Og det ønsker jeg også for dig!

Tænk, hvad ville du opnå, hvis du gav dig selv tilladelse til at stole på din krop?

Vi er modstandsdygtige væsener, vores væv er modstandsdygtig. Og med lidt styrke, tillid og læring om, hvordan du kan bygge dit væv op igen, kommer du meget længere end kun at skåne og beskytte ❤️ 

Jeg er her, hvis du har brug for hjælp og vejledning!