Hvorfor er squats farlige for bækkenbunden?
Hvad er squats egentlig og hvorfor er de farlige?
En squat er, i sin reneste form, den bevægelse vi laver, hver gang vi sætter os ned.
Når du læser overskriften, tænker du sikkert, at jeg synes squats er farlige for bækkenbunden. Men jeg synes egentlig det stik modsatte! Og jeg vil gerne fortælle dig hvorfor.
Ind i mellem møder jeg kvinder, der er bange for at squatte, da de har læst på en behandlers hjemmeside, at squats er farlige, når man har problemer med sin bækkenbund.
Men hvad er squats egentlig og hvorfor er de farlige?
En squat er, i sin reneste form, den bevægelse vi laver, hver gang vi sætter os ned på en stol, en sofa, på toilettet eller gulvet. Hvor langt ned, vi sætter os afgører dybden af squatten, og hvis du nogensinde har været nødt til at lade vandet i en busk ude i naturen, så har du også prøvet at sidde i en dyb squat.
Når du sætter dig på hug for at binde dine sko eller kramme din guldklump, så sidder du også i en form for squat — blot i en mere asymmetrisk slags squat.
Så for mig er, at forbyde squats, det samme som at forbyde dig i at sætte dig ned og stå op.
Lad os så se på bækkenbunden.
Bækkenbunden er en samling af muskler, som enhver anden muskel i din krop. Den sidder i bunden af din hofteskål, og yder støtte og stabilitet til din rygrad og din hofte.
Ydermere støtter den dine organer — blæren, livmoren og tarmene.
Bækkenbundens funktion er bl.a.:
at trække sig sammen om de 3 åbninger i underlivet (urinrøret, vagina og endetarm)
spænde op og give støtte til organerne og rygsøjlen ved behov
at slappe af og give plads til at organerne kan bevæge sig frit ved behov
slappe af og tillade afføring, vandladning, luftpassage.
slappe af og udvide sig under fødsel.
Det er en naturlig del af en graviditet og fødsel — også ved kejsernit, at bækkenbundens muskler bliver belastet af det konstante nedadgående tryk, og at de derfor mister elasticiteten, og at man tildels også mister styrke og kontakt til bækkenbundens muskler.
Og da bækkenbunden nu engang består af muskler, så kan og skal den også genoptrænes og trænes til at genfinde sin styrke og funktionalitet i alle de bevægelser — heriblandt SQUATS, som vi nu engang er skabt til at lave, som mennesker.
Er bevægelsen farlig for din bækkenbund? Er bevægelsen farlig for din ryg?
Jeg håber at det nu lyder ligeså absurd for dig, at squats er farlige for bækkenbunden, som det lyder for mig.
Selvfølgelig skal intensiteten af dine dagligdags bevægelser fremmes gradvist og med en belasting, der styrker dig og ikke nedbryder dig. Det samme gælder squats. Du vil nok ikke have gavn af at squatte med 50 kg og håbe på det bedste, uanset om du oplever en dysfunktion i din bækkenbund eller ej.
Det her kan muligvis gavne dig.
Det jeg underviser mine mødre i, og som du muligvis kan have gavn af, er;
genskab kontakten til musklerne
genskab optimal funktionsmønster gennem bevægelse
belast og øg belastningen i et tempo, så din bækkenbund kan følge med og støtte dig bedst muligt.
Lad dig ikke skræmme af skræmmekampagner! Din krop er ikke i stykker. Du er modstandsdygtig. Og du kan bevæge dig helt frit og helt som du vil.
Bevægelse og styrke i rette doser er den bedste medicin for dine symptomer.
Bevægelsesforbud og bevægelsesdiskrimination er ikke.
Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig! Jeg er her for at hjælpe.