Tanne - Mor til 2 dejlige drenge

IMG_2233.JPG

Efter barn nr. to havde jeg virkelig brug for at komme tilbage i form, Især havde jeg behov for at genoptræne min bækkenbund. Jeg havde under min første barsel haft dårlig erfaring med diverse barselshold, da jeg tit følte, at træningen var enten for let eller for hård, og at der ikke var plads til vejledning af den enkelte. Det tiltalte mig derfor at træningen var 1:1 med udgangspunkt i mine egne forudsætninger og behov. Hos Mehrnoush har jeg følt mig mødt på mine egne præmisser. Træningen er tilrettelagt mine specifikke mål og ønsker, og vejledningen er altid professionel. Jeg har kunne mærke at jeg rykker mig langt mere end jeg tidligere har kunnet opnå ved træning. 

Jeg får en professionel og kompetent træning, hvor jeg er alene med Mehrnoush. Jeg kan have min baby med, og bestemmer selv, om vi skal høre musik eller ej, hvilket betyder, at min træning bedre kan foregå på min babys præmisser. Derudover får vi altid en hyggelig sludder om løst og fast, hvilket er skønt når man går hjemme på barsel.

Jeg kan mærke en markant forskel på min bækkenbund. De "almindelige" knibeøvelser man får at vide at man skal lave, har aldrig hjulpet mig. Derimod har Mehrnoush’s core-baserede tilgang til bækkenbundstræning virkelig gjort en forskel for mig. Derudover er min mave blevet mere fast og jeg føler mig generelt bedre tilpas i min krop. Min motivation for at træne er også blevet en helt anden - træning er nu blevet min egen lille pause, noget godt jeg gør for mig selv.

Mehrnoush tager sig af min baby mens jeg træner, og de to bliver fortrolige med hinanden, så det er en tryg oplevelse for min baby at komme hos Mehrnoush. Mehrnoush er super kærlig og omsorgsfuld over for min lille dreng, som hver gang er med til træning. Nogen gange har jeg måtte have begge mine børn med, og Mehrnoush har altid sørget for, at også min store dreng har haft en rigtig hyggelig oplevelse.

topMehrnoush Beiknejad